Erhverv

 

Når glasset taler for dig…

Nogle gange er to flasker vin bare ikke helt nok. Man vil gerne gøre noget lidt mere og ikke helt ved hvad…. Så kan glaskunst være en mulighed. Herunder ses enkelte af de bestillinger jeg har haft fornøjelsen af at lave.

Hver gang bliver arbejdet til i tæt samarbejde med kunden, så jeg kan ramme bedst muligt hvad der ønskes 1. gang.

Det er også muligt, at få brændt sit firma logo ind i glasset. Her findes der forskellige muligheder.

Vil du gerne, at dit firma skiller sig ud ved receptionen, har I en medarbejder der fortjener en langtidsholdbar gave, skal I bruge en gave til en kunde eller leverandør der betyder extra meget – eller noget helt andet hvor glaskunst vil være en bedre løsning for jer? Så kontakt mig og vi tager en snak om hvordan jeres opgave bedst kan blive løst og fortalt i glas

 

Assens kommune

Da valget havde talt i 2017 og byrådet skulle skiftes ud, fik dem der ikke skulle forsætte et fad som tak for deres gode indsats.

Assens kommunes gaver til afgående byrådsmedlemmer i 2017 var Meraki glas fade fra Hedenhoff
Et udpluk af bestillingen til Assens Kommune

Arbejdernes Landsbank og WIN-konvent

I 2017 holdte Arbejdernes Landsbank deres første WIN-konvent. WIN er bankens erhvervs netværk. Til denne evnet blev 4 fantastiske netværker kåret og jeg fik æren at lave deres priser

 

Udvikling Assens og “Årets Virksomhed” 

 

I 2018 er jeg igen blevet bedt om, at levere prisen til Udvikling Assens “Årets Virksomhed 2018”. Det er en ære og stor fornøjelse, så derfor sagde jeg ja tak til opgaven. Hvad det bliver…. løftes sløret for til Maj.

Udvikling Assens "Årets virksomhed 2017" Social ansvarlighed. Glaskunst af Camilla Hedenhoff
Prisen 2017 inden den sidste skiltning kommer på. Årets tema er “Social ansvarlighed”

“Camilla Hedenhoff lavede både i 2016 og 2017 det kunstværk, vi gav til Årets virksomhed i Udvikling Assens.
Camilla formåede på smukkeste vist at give dette fysiske bevis for
prisen netop det kunstneriske løft, vi havde ønsket.”

Kristine Lyngbo

Direktør
Udvikling Assens
Tobaksgården 7
DK-5610 Assens
Web: www.udviklingassens.dk / www.visitassens.dk

 

Den færdige pris, klar til at bliver overrakt

Motivationen bag prisen til “Årets Virksomhed 2016”

At være virksomhedsejer/leder kræver en stor variation af kompetencer, fordi en virksomhed består af rigtig mange facetter. Intet er sjældent som planlagt eller stramt som efter en lineal. Nogle kompetencer er åbenlyse og indlysende, nogle er slørede og andre skjulte – alle tre er afspejlet i værket.

En virksomhed er sammensat af mange lag – kunder, medarbejdere, lokaler og faciliteter, økonomi osv. Prisen er sammensat af 5 lag som nogle steder er mere adskilte eller sammensmeltede end andre. Og mellem hvert lag er der små “bobler” – for alle de stjernestunder, det giver at være en del af en virksomhed… Uanset hvem man er.

Tallene

2-tallet har fået et grønt metallisk lag og er for græsset, jordforbindelsen.
0 er blåligt for havet, det uforudsigelige og organiske.
1 er mere nuanceret og er havet ved solopgang, de nye muligheder.
6-tallet er himlen, for “højt-til-loftet”, de lidt vilde og vovede satsninger.
Samlet set er det udsigten fra vores kommune ud over vandet. For Årets Virksomhed, som  spejder efter ny inspiration, viden og udvidelse af horisonten. Eller udsigten til at koble fra, nyde en succes og lade op.
0 og 1 er tydeligere af flere årsager. Virksomheden, der kåret til Årets virksomhed, er den første, og det er denne pris også – for både mig personligt og i denne begivenhed.

Træet er for naturen i vores kommune. Og for Årets Virksomhed skal det symbolisere årene, der er gået, og dem som kommer – som årringene i et træ. Nogle år er nemmere end andre, og lige som for træet giver det en aftegnelse i virksomheden, der ad åre bidrager til en solid stamme/fundament, der kan modstå, når vindene besværliggør den ønskede fremdrift.

Årets Virksomhed skal læses mere som “årets virk•som•hed”, fordi virksomhed kan virke som et ret uinteressant ord, sådan bare som det står. Det bliver først rigtigt interessant, når man kigger nærmere på det – faktisk nøjagtig som en … virksomhed.

  • VIRK – fx virksomhedens virke, virket fra alle involverede personer.
  • SOM – et ord man må bruge meget som virksomhedsejer, fx de rigtige medarbejdere SOM kan bidrage til såvel virksomhedens SOM deres egen udvikling, og netværket SOM kan bidrage med fx sparring. SOM’et er for sammenspillet og samarbejdet.
  • HED – er passionen. Fx passionen i ens virke, i målsætningen og i drivet, som giver fremsynethed og udvikling til glæde for alle virksomhedens implicerede parter.

Det lille skilt er bundet op under buen for at symbolisere det udefrakommende, som ikke svarer til alt det andet, men som kan være netop den faktor, der får tingene til at hænge sammen og holder noget på plads. Præcis som det også nogle gange er tilfældet i en virksomhed.

Jeg har ikke delt al symbolikken i denne pris med jer, men håber derimod dette værk kan inspirere til efterfølgende refleksion både hos Årets Virksomhed og hos andre.

Camilla Hedenhoff, maj 2016